VID-seminar 2022

Avl af racehunde

25.10.2022

Professor Merete Fredholm fortalte om avl af hunde med negative konsekvenser for sundhed og velfærd – problemernes omfang og årsag.
Vigtigheden af en ”effektiv population” blev fremhævet.
Ikke overraskende blev det store emne brachycephale racer, som qua deres forkortede næseparti også har meget mindre plads i det indre af kraniet, hvilket medfører forsnævrede luftveje, som igen fører til diverse problemer. Alt i alt ting vi jo i forvejen er bekendt med.
Hun sluttede af med at vise statistikken om levealder, som var fremme i medierne i maj måned, som viser at Engelsk Bulldog har en gennemsnitlig levealder på 7,39 år, Fransk Bulldog 4,53 år. Dette opponerede vi selvfølgelig imod under paneldebatten, og fik medhold fra flere professorer, om at den statistik ikke står til troende.

Adjunkt Iben Meyer: Lovgivningsmæssige initiativer til at modvirke usund avl. En sammenligning på tværs af lande.

Professor Marjan van Hagen: Den hollandske bagmand bag regulering af avl med brachycephale hunde. (Den skrappe hollandske lovgivning).

Hun deltog online, og kunne vise skrækvideoer af hunde, som var voldsomt overtypede og hunde der raspede ganske forfærdeligt i deres vejrtrækning. Hvis ikke man kendte til bulldogs i massevis, kunne man få det indtryk, at det er sådan de er. Igen en skrækkelig overdrivelse af problemerne, som man fremlægger.
Marjan mener ikke, at forbedring for de brachycephale racer kan opnås, uden man åbner stambogen (outcrossing), og hun er overbevist om, at stambogen skal forblive åben (nedlæggelse af racehundeavl).
Hun blev spurgt, om al denne lovgivning så har hjulpet. Hertil svarede Jørgen Hindse, at det har det, for der bliver nærmest ikke længere opdrættet brachycephale racer i Holland. Til gengæld importerer de 60.000 af dem om året.
Marjan’s reaktion herpå var, at hendes næste mål er at få forbudt import. Dermed havde hun med tydelighed vist, hvad hun var, og der var vist ikke mange i salen, der kunne tage hende seriøst.

Lektor Camilla S. Bruun: Andre former for initiativer. Her fortælles om DKK’s krav i forhold til indavl (Indavlskoefficient) og regler mod matadoravl (som indsnævrer racens genpulje).
Der blev omtalt DNA-test, som kan være et perfekt redskab til at avle væk fra lidelser (hvis man har en valid DNA-test). Hun understreger vigtigheden af samarbejde mellem parterne, for bedst mulig vidensudveksling.
Nogle af de seneste forskningsinitiativer, der er pågået drejer sig om glasknogler og cystinuri. Ligeledes er man nået langt med at nedbringe antal af diskusprolaps hos gravhund. Dette gennem en speciel metode med rygundersøgelse, hvor der fokuseres på forkalkninger i rygsøjlen. Pt. arbejder Crouton’erne på at afklare, om metoden er anvendelig for dem.
Dyrlægeforeningen arbejder på, at få gang i en landsdækkende database, hvor alle diagnoser bliver registreret. På den måde kan man få et reelt overblik over, hvilke lidelser der vejer tungest i de forskellige racer.

Seniordyrlæge Ragnhild Skogstrøm Gundersen: Ragnhild er den ene af de to, der er blevet uddannet af Jane Ladlow, og som skal uddanne et større hold af dyrlæger til at teste og bedømme BOAS-graduering efter Jane Ladlows metode. Hun gennemgik metoden, og havde lidt statistik med.

Cavalierklubben: I Cavalierklubben har man arbejdet med et projekt om hjertesundhed (myxømatøs mitralklapsygdom). Man startede med anbefaling om sådan undersøgelse af avlshunde (lytning og scanning). Senere er det blevet en restriktion. I 2014 skyldtes 20% af dødsfald i racen denne sygdom, som er bevist arvelig. Der er forskning i gang mod en DNA-test.

Paneldebat: Deltagere i panelet: (Den Danske Dyrlægeforening) Dyrlæge Christine Fossing, (DKK formand) Jørgen Hindse og (Dyrenes beskyttelse) Familiedyrschef Jens Jokumsen.
Udover disse sad der en repræsentant for Fødevarestyrelsen i salen.
Der var enighed i panelet om, at vejen frem er et tæt samarbejde alle parter (specialklub, DKK og Universitet) imellem. Man er klar over, at det bliver et langt, sejt træk. Der er ikke planer om lovgivningsmæssige initiativer. Man brugte eksemplet med, at kun 11,5% af franske bulldogs er FCI-registreret, og at man gennem lovgivning vil ramme disse få, mens de 88,5% går under radaren. Det giver ingen mening, var alle enige om.

NB: Ovenstående referat er blevet til udelukkende på baggrund af min hukommelse, samt lidt support fra de øvrige deltagere fra klubben. Ingen af os havde taget særligt mange notater, da vi var blevet lovet at få tilsendt slides m.v.. Dette er d.d. (15.11.22) stadig ikke sket. Så dette er det bedste vi kan byde ind med, og håber de forskellige indlægsholdere er citeret korrekt.

Kommentar: Vi var meget positive over seminarets forløb, som klart mundede ud i, at fremtidigt sundhedsarbejde vil blive et samarbejde, hvor vi som specialklub vil sidde med ved bordet. Vi følte os også hørt, både med hensyn til vores indlæg på dagen og vores forud fremsendte materiale. Christine Fossing roste Bulldog-Klubben for at have styr på facts. Så alt i alt ser vi frem til et positivt samarbejde.

Sundhedsudvalget